TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Alt på plads – næsten…

af | 25. dec 2016 | Nyheder

På Racing Arena Aalborg er alle kuskeligaerne på plads – i hvert fald næsten….

Slide so Easy køres denne gang af Morten Clemmensen - Foto: Burt Seeger / Kanal75.se

Slide so Easy køres denne gang af Morten Clemmensen – Foto: Burt Seeger / Kanal75.se

Jeppe Juel vinder trænerchampionatet i overlegen stil og endnu mere overlegen er Kenneth Andersen hos jockeyerne, mens Michelle Mønster knebent vinder montérytternes på flest andenpladser.

Eneste spørgsmålstegn er hvor amatørchampionatet skal falde i år.

Førende inden søndagens løb, hvor der iøvrigt er nordisk spil til, er Mathias Jensen, men det er kun i kraft af to andenpladser mere end Søren Aaen og en sejr mere end Morten Clemmensen og Johnni Olsen.

Netop Morten Clemmensen har fået en spændende køretur i hurtigløbet, hvor han for første gang kører sin egen Slide so Easy, der har imponeret stort efter skiftet til Flemming Jensens træningskvarter.

Nu kommer han på en hård opgave med udvendigt spor mod heste som Stand and Deliver og Gigant Slugger, men klarer Clemmensen at køre først over stregen kan han måske vinde championatet.

Umiddelbart virker Søren Aaen ikke til at have championatskort på hånden, men såvel Mathias Jensen som Johnni Olsen har i 2. løb begge chance med hhv. Ræs It Steensgård og Vibs Øland.

Løbene starter kl. 18.50 med 9. og sidste løb kl. 21.38 og der er nordisk V65 fra 3.-8. løb, mens V4-spillet går fra 5.-8. løb.

Download baneprogrammet her: Baneprogram