TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Alsidige Wallaby

af | Nyheder

I sin forrige start var Wallaby ude over 3140 m – i aftes vandt den på 1640 m . man må sige, at den 6-årige vallak er en alsidig herre.

72.000 kroner kostede Wallaby, da Emma Bjerkås og jens Fink købte ham på Derbyauktionen 2012.

Som søn af Hoppe Derbyvinderen Alfa GT og amerikanske Muscle Mass, der på det tidspunkt var ny i avlen, var Wallaby interessant, og prisen på ham lå godt over auktionens gennemsnit, der var på 40.109 kroner.

Wallaby har da også vist sig at være en god væddeløber, og i aftes vandt den sin sejr nummer 10 i blot 29 starter i karrieren.

Wallaby vinder foran Gucci Degato

Det skete på en regnfuld Jägersro, hvor Johnny Takter bragte den til sejr efter føring i 1.12.8a/1640 m – præmie 20.000 SEK.

Dermed har Wallby indtjent 429.206 SEK.

Wallaby klarer tilsyneladende alle distancer.

I dens forrige start var den ude over 3140 meter volte, hvor den blev nummer tre på Kalmar – og nu vandt den på sprint!