TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Alle tiders mest vindende danske travere

af | Nyheder

Rival Damkær er fortsat dansk travsports mest vindende hest nogensinde – vi bringer en Top 10-liste over alle tiders mest vindende danske travere.

Rival Damkær med sin træner Tommy Strandquist

Selv om det nu er 18 år siden Rival Damkær startede i sit sidste løb, så den fortsat dansk travsports mest vindende hest gennem tiderne med en indtjening på 7.223.925 kroner.

Rival Damkær, der var opdrættet af Arne Nielsen, Dronningelund, havde en stor karriere for daværende Jägersro-træner Tommy Strandqvist. Rival Damkær var et rent dansk produkt med Copperfield som fader og Derbyvinderen Patricia Garbo som moder.

Kun to af Top 10-listens heste er i dag aktive, nemlig Uza Josselyn og Repay Merci – ellers er det en gammel garde, hvoraf halvdelen var født før år 2000!

Kun fire af hestene på denne Top 10-liste har været i dansk eje i hele deres karriere, nemlig Rudolf le Ann, Atom Tess, Neo Holmsminde og Repay Merci.

Listen, der er udarbejdet af Kenn Erik Bech ser således ud pr. dags dato:

  1. Rival Damkær (89) v. Copperfield – 7.223.925 kr.
  2. Uza Josselyn (hp) (11) v. Love You – 6.140.981 kr.
  3. Indus (82) v. Linus T – 5.592.207 kr.
  4. Rudolf Le Ann (89) v. Why Not – 5.457.108
  5. Atom Tess (93) v. Smoking Yankee – 4.368.060
  6. Neo Holmsminde (05) v. Valley Sentry – 4.252.733
  7. Partout Simoni (07) v. Jag de Bellouet – 4.023.056
  8. Always New (93) v. New Quick – 3.944.174
  9. Tumble Dust (10) v. Crazed – 3.846.615
  10. Repay Merci (08) v. Offshore Dream – 3.740.606 kr.