TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Alle gode gange 9!

af | Nyheder

Den danskejede 3-årige amerikanske hoppe, Dreamstone US har ikke bestilt ret meget andet end at skuffe i løb, men så i nat fløj hun rundt på Scioto Downs- banen i Ohio og vandt en overlegen sejr.

Dreamstone US vil fremad – som 2-åring i januar 2018 i Florida.

Dreamstone US (Wishing Stone), der ejes af en anpartsstald, som har Gunner Christiansen i spidsen, vandt i nat en overlegen sejr med Dewayne Minor i sulkyen med over fem længder i 1.12.9a/1609 m på 1000 meter-banen, Scioto Downs i Ohio.

Efter at have ligget på en tredjeplads undervejs sendte Minor den danskejede hoppe i angreb med 500 meter tilbage og parret gik let frem og sejrede helt efter behag og ukørt i ny rekord 1.12.9.

Det var 9. start i karrieren for Dreamstone US og første sejr.

-Vi har altid haft en stor tro på at Dreamstone US havde evner. Det viste hun meget tidligt som 2-åring, men i løb har hun galoperet stort set hver eneste gang, fortæller Gunner Christiansen.

-Dewayne Minor har prøvet meget forskelligt på hende, og har sendt hende ud i Qualifiers, hvor hoppen så har gået stabilt, men når det blev alvor i et rigtigt løb, så har hun galoperet.

-Det var derfor dejligt at se at hun i nat virkede som sikkerheden selv og hun så da ud til at kunne have løbet noget hurtigere end den tid hun kom hjem i, siger Gunner Christiansen.

-Det var ved at være sidste udkald for Dreamstone US – i stalden havde vi besluttet, at nu fik hun chancen frem til september, hvor vi skal til Lexington, men nu kan det være hun har købt sig mere tid, siger Gunner Christiansen.

Se løbet fra i nat på dette link – klik her vælg datoen – den 17. juli – og 2. løb

Dreamstone US er opdrættet af Knud Erik Ravn og moderen Don’t Think Twice har født storesøsteren Diamondstone US (Wishing Stone) 1.11.1 – 123,767 dollars samt lillebroderen, den 2-årige Firestone US (Wishing Stone) 1.13.3 – 11.255 dollars.