TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Allaire og Dubois sammen om vinder på galopbanen!

af | 29. jul 2022 | Nyheder

To af Frankrigs store travsportsfamilier – Allaire og Dubois – var sammen om en sejr på galopbanen i Angers torsdag.

Og hvordan hænger det så sammen?

Nu er det ikke overraskende at Dubois-familien også har mange galopheste – men Allaire?

Jo, Phillipe Allaire – manden bag Ready Cash m.fl. – er gift med danske Gitte Poulsen-Allaire og sammen har de datteren Elisabeth Allaire.

Efter Elisabeth Allaire havde forsøgt sig inden for montésporten i Frankrig drog hun til Irland, hvor hun arbejdede inden for galopsporten.

Nu er Elisabeth Allaire tilbage i Frankrig, hvor hun har etableret sig som galoptræner og pt har ni heste i træning.

Elisabeth Allaire havde sin første starter den 20. august og et par uger senere kom første sejr med Go Fast.

Torsdag kom sejr nummer to i et forhindringsløb på banen i Anger med Speed Lucky.

Speed Lucky ejes af Ecurie de Mouettes – og dette stutteri ejes af bl.a. legendariske Jean Pierre Dubois og hans barnebarn Julien Dubois.

Blandt de ni heste Elisabeth Allaire træner ejer hendes fader en enkelt og vi bemærker også Bird Parker-ejeren Christophe Toulorge har en enkelt hest hos Elisabeth Allaire.