TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Allaire-dominans i 2-årsløbene på Vincennes

af | Nyheder

Ingen franske trænere dominerer 2-årsløbene mere end Philippe Allaire, og det blev på ny bevist i lørdagens to semi-klassiske opgør for 2-åringer på Vincennes, Prix Vourasie for hopper og Prix Ourasi for hingste.

I Prix Vourasie havde Philippe Allaire to kort på hånden. It’s Now or Never (Charly du Noyer), der ejes af hans danskfødte hustru, Gitte og Italienne (Goetmals Wood), der ejes af K. Tebirent.

It’s Now or never, der kom til start med tre sejre og to andenpladser i fem starter, var det bedste Allaire-bud på sejren, men den galoperede og blev diskvalificeret.

Men Italienne med David Thomain sørgede for Allaire-sejr alligevel, da parret vandt sikkert i 1.17.2/2200 m – præmie 22.500 Euro. Dermed har Italienne nu startet 6 gange, har vundet 3 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads og tjent 63.370 Euro.

Nummer to var Idylle de Vie (Ready Cash) i 1.17.3, mens I Wanna Be Queen (Bilibili) var nummer tre i 1.17.5.

I Prix Ourasi var Philippe Billards ubesejrede Ideal Ligneries (Repeat Love) med Franck Nivard ude efter sjette sejr i træk, men det gik galt.

Philippe Allaires egen Italiano Vero (Ready Cash), der efter at have indledt karrieren med to galopper, nu har stabiliseret sig, kunne vinde sikkert for David Thomain i 1.15.4/2200 m foran In The Money (Cristal Money) og Infant Perrine (Atlas de Joudes), begge i 1.15.6.

Italiano Vero har startet 6 gange og vundet sine fire sidste starter – den har nu tjent 56.700 Euro.