I søndags lukrerede Come on Hugo i Opdrætningsløbet på at førende Commit Boom Bay galoperede på opløbshjørnet. I aftes var scenariet akkurat det samme, da danskfødte Notre Avenue kunne vinde på Axevalla.
Efter at have taget spids fra start og lagt ud i hurtige 1.10.9/500 m valgte Andre Eklundh bag Notre Avenue (Infinitifat slippe til Golden Indra med Magnus Jacobsson efter små 1000 meters kørsel.
Og siden sad Notre Avenue fast – tilsyneladende uden muligheder for at slippe ud til angreb.
Men ind i opløbet galoperede Golden Indra pludselig, og så var vejen banet for Notre Avenue i vinderhullet, der skød frem til sikker sejr i 1.16.3a/2140 m.
3-årige Notre Avenue), der er opdrættet af Preben Sørensen og Nils Moreau, vandt her sin anden sejr i fem starter, og med førstepræmien på 50.000 SEK har hun nu tjent 125.000 SEK.
Det var således et godt køb som træneren Andre Eklundh gjorde på Kriterie.auktionen i 2014, hvor han betalte 60.000 SEK for hende.
I samme løb havde makker-parret Sørensen og Moreau også Nowhere Avenue (Infinitif) med Carl Johan Jepson til start.
Den lå undervejs i ryg på Notre Avenue, men kunne ikke som denne veksle tempo i opløbet, og sluttede for første gang i karrieren uden for præmierækken i 1.17.0.