Erling Toft Olesen – nevø til H. Toft Olesen, der drev det store Stutteri Bogø og bl.a. opdrættede Osman Bogø, har fulgt travsporten i mange år og har været hesteejer, men følger nu sporten fra sidelinjen. Erling Toft Olesen har udarbejdet et forslag om en ny struktur i dansk travsport, der fra start skal løbe i fire år.
Afgørelsens time
Kære trav venner – afgørelsens time er nær, og vi har brug for en helhedsløsning, der samler alle travsportens gode kræfter. Vi har ikke brug for at kriges !
Der er brug for en løsning, hvor ingen får helt det, som de ønsker, men hvor alle får noget, som de kan se sig selv i.
Endelig er der brug for en løsning, så trænere og hesteejere ikke går og er usikker på om de er købt eller solgt under julemiddagen.
Det er ikke sjovt, når der er tale om et levebrød, og trænerne måske står med et træningscenter, som det er svært at sælge.
Der bør der laves en 4-årig aftale, som skaber ro i en længere periode. – Og i god tid inden denne aftales udløb, da bør en ny aftale være på plads.
Mit forslag til ny banestruktur er som følgende:
A-baner – helårsbaner – 52 løbsdage
Lunden – løb hver uge hele året
Aalborg – løb hver uge hele året
B-baner – helårsbaner – 26 løbsdage
Odense – løb ulige uger hele året
Aarhus – løb lige uger hele året
C-baner – sommerbaner – 13 løbsdage + 13 sociale lørdage
Skive – sommerbane – sæsonstart i påsken (ca. 1.4.) og sæsonafslutning med efterårsferien (medio oktober)
Billund – sommerbane – sæsonstart i påsken (ca. 1.4.) og sæsonafslutning med efterårsferien (medio oktober)
Falster – sommerbane – sæsonstart i påsken (ca. 1.4.) og sæsonafslutning med efterårsferien (medio oktober)
*) Bornholm – sommerbane – sæsonstart i påsken (ca. 1.4.) og sæsonafslutning med efterårsferien (medio oktober)
*) Bornholm kan tildeles lidt ekstra løbsdage på grund af den geografiske placering og mangel på alternative startmuligheder.
Med forslaget så er der hele året løb i Lunden og Aalborg. Og mellem disse 2 baner er der hver uge hele året løb i enten Odense eller Aarhus.
Forslaget giver en bedre balance for den nordjyske travsport, hvor der trods alt er flere startheste. – Og det giver Odense og Aarhus samme status.
Som en konsekvens af aftalen, så bør banerne straks gå i gang med en tilpasning af de variabele driftsudgifter svarende til de nye forhold.
Med håbet om en løsning, som ikke er den helt optimale for den enkelte bane, men som alle kan se sig selv i, og som kan bevare banerne og skabe sammenhold i travsporten..
Med venlig hilsen
Erling Toft Olesen
Grejsåvænget 17 – 7100 Vejle