TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aetos Kronos slog sin egen verdensrekord

af | Nyheder

Bold Eagle-sønnen Aetos Kronos med Ôrjan Kihlström vandt lørdag eftermiddag i finalen i E3 på Eskilstuna efter en hård duel med længe førende Bythebook med Erik Adielsson. Og vindertiden var ny verdensrekord.

Den 26. maj vandt Aetos Kronos på Solvalla i 1.11.9a/2140 m, og det var ny verdensrekord for 3-årige hingste.

Udvendige Aetos Kronos henviser Bythebook til andenpladsen i E3-finalen og sætter verdensrekord 1.11.8a/2140 m. Foto Kanal 75

Lørdag eftermiddag gav Aetos Kronos verdensrekorden et nøk nedad, da den i en spændende og meget tæt opløbskamp med Bythebook (GooGoo GaaGaa) med Erik Adielsson vandt finalen i E3 på Eskilstuna i 1.11.8a/2140 m. – Samme tid fik Bythebook også noteret.

Det var ikke meget vi så til Aetos Kronos undervejs, men midt i opløbet fandt Kihlström angrebsplads og sendte Bold Eagle-sønnen frem i angreb.

Bythebook, der havde ført fra start med mellemtider som 1.09.8/500 m og 1.12.9/1000 m gav sig ikke uden sværdslag, men på de sidste meter nåede Aetos Kronos forbi til sejren, der var 1 mio. SEK værd.

Bold Eagle-sønnen Aetos Kronos. Foto Kanal 75

Aetos Kronos, der trænes af Jerry Riordan og er opdrættet af Kronos stutteriet i Italien, er svensk registreret og med en samlet præmiesum på 2.499.050 SEK er han årgangens klart mest vindende hest.

Det er nemlig det andet millionløb Aetos Kros vinder.

Sejren den 26. maj på Solvalla kom i finalen i Breeders Course, der var doteret med 1 million SEK til vinderen.

Mens der var kamp til stregen hos hingstene, så var der ingen tvivl om, hvem, der skulle vinde hoppernes afdeling.

Mascate Matche med Pekka Korpi vinder hoppernes afdeling helt efter behag. Foto Kanal 75

Her var finske Mascate Match (Muscle Mass) med Pekka Korpi suveræn og vandt afstoppet i 1.12.3a/2140 m – 8 længder foran nummer to, Zolly (Zola Boko) med Mattias Djuse i 1.13.0.

Det er lid af et eventyr med Mascate Match, der ejes af en anpartsstald med 1000 deltagere, der har tilknytning til et finsk hockeyhold.

Samtidig er Mascate Match et bevis på, at man for små penge – 3.500 dollars – 23.000 kroner – kan købe en ifolet følhoppe og få en skandinavisk tophest ud af det!

Finske Saku Mikkola købte i 2015 den da 8-årige hoppe Captivation i fol ved Muscle Mass (med følpenge betalt) på Mix-sale i Harrisburg.

Mascate Match er føllet, der kom ud af den handel!