TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Admiral As sæsondebuterede med sejr

by | 16. Mar 2022 | Nyheder

Efter en fin sæson med 8 sejre i 11 starter er forventningerne til italienskfødte Admiral As store, og de blev ikke mindre efter sæsondebuten onsdag aften.

Admiral As vinder foran Diamanten

Admiral As, der trænes af Reijo Liljendahl og køres af Ôrjan Kihlström, var tilbage i løb efter tre måneders pause.

I V86-finalen på Solvalla var den 6-årige Ready Cash-søn spillet som storfavorit, og den mærkebrune vallak skuffede ikke.

Admiral As kunne tage spids fra start og holdt løbet ud til sejr i 1.12.8a/2140 m – præmie 100.000 SEK.

En anden sæsondebutant, Diamanten med Björn Goop angreb i opløbet efter et løb i vinderhullet, men kunne ikke tage sig forbi favoritten, men fik noteret samme tid på andenpladsen.

En tredje sæsonfavorit var ”snack-hästen” Very Kronos med Erik Adielsson, der efter at have siddet nede i feltet kom frem i dødens ud på sidste omgang.

Ved indgangen til opløbet var det slut med kræfterne og Very Kronos sluttede på en sjetteplads i 1.13.4.