Adielsson og Uhrberg kører Derby
Flere svenske topkuske kommer til Lunden på søndag og udover Johan Untersteiner vil i hvert fald også Erik Adielsson og Thomas Uhrberg køre i DanToto Dansk Trav Derby.
Johan Untersteiner har kvalificeret egentrænede Cuba Libre Ice til start, mens Søren Kolberg har engageret Erik Adielsson til at køre Cocky og Kaj Jensen har lavet aftale med Thomas Uhrberg om at køre Chio Gilbak.
Cocky får sit sidste træningsarbejde på bane i morgen på Skovbo.
-Det bliver som jeg normalt kører ham i træning, siger Søren Kolberg.
-Det er fire intervaller- de tre første efter 1.35 og et fjerde interval, får han lov til at løbe så hurtigt, som han vil.
Cocky kom med i Derbyet på et wild card efter han galoperede i Derbyprøven.
-Han blev kørt ned og galoperede. Det var bestemt ikke hestens skyld, og han havde været med på stregen uden uheldet, siger Søren Kolberg.