Fredag aften starter Panamera Racings 4-årige franske hoppe Action Replay på Vincennes.

Action Replay med Birger Jørgensen vandt senest i Billund i dagens hurtigste notering 1.12.1. KM Foto
Efter to fine sejre på hhv. Lunden og Billund vender Action Replay nu for en kort stund tilbage til sit fædreland, Frankrig.
Fredag aften starter Ready Cash-datteren i Prix Orontius over 2700 meter volte på Vincennes med Pierre Vercruysse i sulkyen- det er i et løb med en samlet præmiesum på 58.000 Euro.
12 heste er skrevet til start, og Action Replay har programnummer ti, hvad der indikerer, at hun er den hest i feltet, der har den tredje højeste startpræmiesum.
Løbet er udskrevet for 4-årige hopper, der maximalt har tjent 85.000 Euro – Action Replay har tjent 79.650 Euro.