TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aarhus er klar til løb i eftermiddag!

af | Nyheder

Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus er klar til i eftermiddag at afvikle det løbsprogram, der skulle have været kørt i fredags – starttidspunktet er fortsat klokken 15.45.

Efter en ihærdig indsats af banepersonalet, der siden i fredags har arbejdet med at få banelegemet på Jydsk Væddeløbsbane i brugbar stand, er meldingen nu, at løbsdagen, der måtte udsættes, kan køres i eftermiddag med start klokken 15.45.

Siden i fredags er der kørt 600 tons nyt stenmel på banen, og det betyder selvfølgelig noget for de heste, der skal starte i løbene.

Herom siger træner henrik Lønborg til banens hjemmeside:

Det bliver ikke en hurtig bane. Det bliver noget med at hestene træder mere i, fordi vi kører så meget belægning på. Banen kan ikke nå at blive rigtig fast, men der er bund i banen og ingen huller,« forklarer Henrik Lønborg.

Hvordan skal spillerne anskue det når de skal vurdere hestene?

»Ikke anderledes end at det er ens for alle. Det kræver måske lidt flere kræfter af hestene,« siger Henrik Lønborg

Som den foreløbig eneste væddeløbsbane herhjemme har Jydsk Væddeløbsbane indhentet træner- og kuskekommentarer til løbsdagen.

Dem kan du læse på dette link – klik her

Derby25 har indført begrebet Dynamit Fredag, hvor man udsætter en garanti på en halv million kroner, hvis en spiller er ene om at ramme den rigtige kombination i V4-spillet.

Nu er det på grund af flytningen blevet til Dynamit Mandag – læs mere om garantien på dette link – klik her

Baneprogrammet til Jydsk Væddeløbsbanes løb kan downloades på dette link – klik her