TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets sidste løbsdag

af | Nyheder

I eftermiddag slutter den danske galopsæson, når Klampenborg Galopbane afvikler årets sidste løbsdag.

Det har været en hård oktober måned at komme igennem for Klampenborg Galopbane, der måtte aflyse to løbsdage efter megen regn havde gjort banen umulig at ride galopløb på.

Sidste lørdag lykkedes det at afvikle en løbsdag, og alt tyder også på af finale-programmet i eftermiddag kan gennemføres som planlagt.

Der er 8 løb på programmet og dagens bedst betalte løb, 2-åringernes Basnæsløb med en samlet præmiesum på 120.000 kroner indleder dagen.

Basnæs-løb der med sine 1800 meter er Danmarks længste 2-årsløb har blot fået fire anmeldelser – heraf kommer tre fra championtræneren Bent Olsens stald.

Stald KTAS-hesten Acapello er den mest meriterede, og den med det højeste handicap og er derfor favorit.

Acapello. Foto Burt Seeger

Det er i øvrigt ikke kun herhjemme, det kan være svært at skrabe heste sammen til løb for 2-åringer.

Forleden blev Criterium International redet på Longchamp med en samlet præmiesum på 157.500 Euro _ eller cirka 1.17 millioner danske kroner.

Her var også kun skrevet fire heste til start – og de to blev slettet!

Så kun to heste startede og vinderen tog hele løbets præmiesum.

Klampenborgs løb starter klokken 12.45 – og her er link til baneprogrammet – klik her