TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets Hoppe Derby er et ”Trekejserslag”

af | Nyheder

Tre heste har klart sig skilt sig ud som favoritter i Dansk Hoppe Derby, der køres lørdag eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Har vi tidligere haft et Hoppe Derby med tre på papiret så jævnbyrdige favoritter?

Uanset hvilke to vi ville kunne tage væk fra startlisten af denne trio, så ville den tilbageblevne i feltet komme til at stå til omkring 15:10 i totalisatoren!

Fascination med Jeppe Juel, Fox on the Run med Jan Dahlgaard og Flower Dust med Bent Svendsen har indtil nu vist sig at være en klasse over konkurrenterne.

I fjor var norsktrænede Fascination klart bedst og legede sig nærmest til sejre i såvel Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix og Dansk Hoppe Kriterium, og måske ville hun også fortsat have været topfavorit, hvis ikke hun havde skuffet i 4 års Hoppeprøven på Jydsk Væddeløbsbane i juni måned.

Det havde dog sin forklaring – Fascination havde halsbetændelse.

Fascination var sikkerheden selv i sin Hoppe Derbyprøve, men der var noget der ikke var i orden. Foto Burt Seeger

Oddssætterne hos Bet25 har Fascination til 1.70, mens Flower Dust står til 3,80 og Fox on the Run til 4,85.

I et head to head-spil med de tre hopper – altså hvem af dem opnår den bedste placering – får man 1.50 på Fascination, 2,85 på Flower Dust og 4.85 på Fox on the Run.

Flower Dust vandt den hurtigste Hoppeprøve i 1.13.1a/2000 m, mens Fox on the Run vandt sin prøve i 1.14.8 og Fascination kunne nøjes med 1.15.8 – efter Jeppe Juel fik taget farten totalt ud af løbet en overgang.

Siden er der kommet frem, at Fascination ved denne sejr var udstyret med et ulovligt ekstra bid – et såkaldt minibid, der betyder, at kusken lettere kan få hesten til at løbe langsommere.

Efter travservice gjorde DTC opmærksom på den ulovlige forspænding, er såvel Jeppe Juel som hestens træner Frode Hamre idømt hver en bøde på 1.000 kroner,.

I yderste konsekvens kunne det dog  – ifølge §40  i DTCs løbsreglement  – have medført diskvalifikation af Fascination og bøde tril ansvarlig træner!

Nu er så spørgsmålet – kan Jeppe Juel få dæmpet en ivrig Fascination nok undervejs, så der er kræfter til opløbet?

Eller stryger Fascination afsted fra start og går træt!

Eller er hun bare en klasse over konkurrenterne og kan vinde alligevel?

Der er ingen tvivl om, at en Fascination i spids får ingen ro – både Fox on the Run og Flower Dust vil blive kørt offensivt i den udstrækning, det er nødvendigt!

Derfor tror vi, at der er tale om et hoppernes ”trekejserslag”, og så  må vi se, hvem der står tilbage som vinder!

Og hvis du ikke lige er med på hvad Trekejserslaget var, så er er forklaringen her:

Trekejserslaget var et slag ved Austerlitz den 2. december 1805, hvor kejser Napoleon 1. besejrede den russiske kejser Aleksander 1. og den tysk-romerske og østrigske kejser Frans 2.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her