TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets første til New Line

af | 4. aug 2014 | Nyheder

Efter en jubelsæson i fjor, hvor danskejede New Line tjente 1.8 mio. SEK og bl.a. vandt Gulddïvision samt to løb på Vincennes, har den nu 9-årige vallak har haft svært ved at komme i gang i år.

new-line-axe

New Line, der bl.a. opnåede at blive kåret som Månedens Hest på Axevalla i fjor, vandt sin første sæsonsejr.

Efter at have startet fem gange i år for Anders Svanstedt blev New Line for en god måned siden skiftet til Joakim Løvgren på Jägersro.

Søndag eftermiddag bragte han for første gang New Line til start – det skete på den tyske derbydag i Berlin i et løb over 3200 meter.

Det var en opgave, som en New Line i bare nogenlunde forfatning skulle løse, og et vinderodds på små fire gange penge og et pladsodds på 3,20 kunne sammenlignes med en gavebod.

Midtvejs i løbet bragte Joakim Løvgren King Conch-sønnen til spids, og siden var det spil til et mål. New Line sejrede sikkert i 1.14.3/3272 meter – præmie 7.500 Euro.

New Line var ikke eneste danske islæt i løbet,

Rene Kjær var med fra samme start med Laughing Stock, der imidlertid havnede i inderbanen med overfrakke på, og først slap alt for sent ud – det blev til en syvendeplads – lige uden for præmierækken i 1.15.2/3272 m.

Også Nelson Derm og Solo ar med.

Solo, skulle være kørt af Bjørn Goop, men han kom for sent frem til banen, og i stedet kørte Manfred Zwiener den nu østrigskejede Dream Vacation-søn. Solo galoperede imidlertid kort efter start, og blev diskvalificeret.

Nelson Derm med Jesse Tee Borgh, der også startede fra toptillæg, sluttede uplaceret i 1.15.6.

Rene Kjær var også ude med MT Big Business i et sprinterløb, men da han efter 500 meter ville trække den ned i ryg på den førende, galoperede MT Big Business, og så var den diskvalificeret!

Bedre gik det med sejrshesten Lord Jaycee, der dog ikke kunne følge op på sin fornemme sejrsrække i Derbyrevanchen. Lord Jaycee var her overmatchet og sluttede på en femteplads i 1.14.1 –præmie 825 Euro.

Løbet vandtes af Fridericus i 1.13.3.