TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets første sejr til Victor Rosleff

af | 2. jan 2024 | Nyheder

Efter sin rekordsæson i 2023, hvor det blev til 60 sejre, er Victor Rosleff nu i gang i 2024.

Spring Wow vinder for Victor Rosleff

Tirsdag aften var 25-årige Victor Rosleff til start i fem løb, og det blev til sejr med den 5-årige Spring Wow (Spring Erom) i et tæt opløb, hvor parret henviste Estelle SH med Thomas Uhrberg til andenpladsen.

Steen Juul var på Jägersro med Festival of Speed, men uden succes – parret sluttede sidst i hurtigløbet, der vandtes af Sweetman (Gift Kronos) med Adrian Kolgjini – trænet af Lars I. Nilsson i 1.13.9a/2140 m.

Sweetman er opdrættet af den i Sverige bosiddende Ulrik Pedersen, der er tidligere jockey på Charlottenlund Travbane.