Jesper Hansen har i dag fået årets første føl.
Det drejer sig om den franskfødte Bird Parker-hoppe Jolie Journey, som på PWR Stuteri i Sverige har fået et hingstføl efter en af verdens dyreste avlshingste, Greenshoe (Father Patrick).
Hun er blot fire år, men Jolie Journey gik i avlen allerede som 2-års og blev i fjor mor til hingsten Ezra Wynn (Nuncio).
Jolie Journey går nu atter til Nuncio.
De sidste par år har Jesper Hansen – som venter i alt 12 føl i år – købt stort ind og har i dag 20 følhopper, hvoraf dog ikke alle står på Stutteri Wynn i Lindknud ved Brørup.
Så sent som i søndags investerede Jesper Hansen i Muscle Hill-hoppen Expensive Attitude i fol v/Calgary Games.