TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets Derbyvinder kan få op til 909.000 kroner i præmie

af | Nyheder

Hvis vinderen af Dansk Trav Derby 2022 er tilmeldt Præmiechancen bliver førstepræmien den hidtil største løb i derbyets historie.

Der er nu anmeldt til Pointberegningen til Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby, og dermed har DH Sport derfor kunnet beregne årets præmiesummer.

I Dansk Trav Derby bliver den samlede præmiesum på 1.250.000 kroner, hvoraf vinderen får 606.000 kroner.

I fjor var derbyets førstepræmie på 573.000 kroner, men med Præmiechancen fik derbyets vinder Festival of Speed 859.500 kroner.

I år vil Derbyvinderen – hvis den er tilmeldt Præmiechancen – få 909.000 kroner.

I Dansk Hoppe Derby er der en førstepræmie på 354.000 kroner – den var i fjor på 335.000 kroner, men med Præmiechancen fik vinderen Flower Dust 502.500 kroner.

Der blev anmeldt 81 heste og det er det højeste antal inden for de sidste fire år.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er sket en stigning af anmeldte hopper, der i årene 2019-2021 har været 30-29-29 og til nu at være 41 hopper, mens antallet af hingste/vallakker faktisk er faldet fra de to seneste år, hvor der har været 49 og 45 anmeldte hingste/vallakker til Pointberegningen. til 40.

Der køres Derbyprøver fredag den 12. august på Charlottenlund Travbane – se listen over de heste, der er tilmeldt Pointberegningen – klik her