TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborghest vandt Sølvdivisionens finale

af | Nyheder

Sam the Man, der er opdrættet af Jesper Nørrevang, JN Breeding i Aalborg, kunne lørdag eftermiddag vinde Sølvdivisionen på Eskilstuna-banen i Sverige.

Sam the Man, der tilhører første årgang efter Wishing Stone, har Jesper Nørrevang indregistreret i Norge, og den er i norsk eje, men trænes i Sverige af Bjørn Goop.

Lørdag eftermiddag kunne Bjørn Goop føre den 7-årige hingst til sikker sejr i Sølvdivisionens finale med en førstepræmie på 250.000 SEK.

Sam the Man sejrede sikkert i 1.11.9a/2140 m – det var i øvrigt tredje sejr i træk.

Det er foreløbig blevet til 1.777.608 SEK i præmier.

Dagens hovedløb, der var de to finaler i løbsserien E3, fik overraskende udfald.

Især hos hopperne, hvor storoutsideren Sparven kunne vinde til odds 124,53 og var en 0% i V75!

Sparven (Bird Parker) trænes af Jørgen Westholm og havde finske Mika Forss i sulkyen og sejrede i 1.13.6a/2140 m foran favoritten Eireann med Ôrjan Kihlström i samme tid.

Danske Holly Go Lightly med Björn Goop havde ingen god dag og sluttede sidst over mål i 1.14.3 og fik startforbud på grund af sit trav.

Heller ikke hos hingstene kunne favoritten indfri forventningerne.

Her var det finske Corazon Combo med Pekka Korpi, der kom som ubesejret, men som måtte indkassere sit første nederlag.

Det sørgede Roger Walmann-trænede Bedazzled Combo (Brillantissime) for, da den med Torbjörn Jansson sejrede sikkert i 1.12.6a/2140 m.

Der var 1 millioner SEK i førstepræmie i de to E3-finaler – og vi bemærker at begge vindere har en fransk Ready Cash-søn som fader.

Ingen løste den rigtige V75-kombination – en DanToto-spiller havde 3 rækker med 6 rigtige og mange rækkker med 5 rigtige og vandt omkring 85.000 kroner,