TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborgauktionen: Vi præsenterer 33 Moses di Quattro

af | Auktioner, Nyheder

Aalborg-auktionen 2020

33 Moses di Quattro

Brun hingst født den 19. maj 2019

v. SJ’s Caviar (us) – Imagina November (it) v. Viking Kronos (it)

Opdrætter:  Stall Quattro
Anmelder: Leo Søndergaard Larsen Racing ApS. + 45 20 10 78 31

SJ’s Caviar på Viking Kronos-hopper
har foreløbig givet 3 millionærer!

Her er en åring med en afstamning, der har vist sig at give pote.

Det er der helt klare beviser på.

I Sverige findes 11 afkom efter Sj’s Caviar på Viking Kronos-hopper, der er 3 år eller ældre.

9 af dem har startet – 6 af dem har tjent over 100.000 kroner, men 3 af dem har tjent 3.1 millioner eller derover!

Coin Perdu, der har vundet såvel det svenske Opdrætningsløb som Kriterium, har tjent 5.148.000 SEK og er nu avlshingst.

Global Adventure – 4 år i år – har foreløbig tjent 3.897.500 kroner –  vandt det store 2 års løb, Svampen, har været nummer to i Breeders Crown og vandt kvalifikation til det svenske derby, hvor den sluttede på en fjerdeplads i finalen.

Global Upper Style med en indtjening på 3.137.066 kroner er bl.a. vinder af Svensk Mesterskap for hopper.

Og de er altså alle avlet på SJ’s Caviar på en Viking Kronos-hoppe.

Afstamningsmæssigt er der således god grund til at antage, at Moses di Quattro kan have en god fremtid foran sig på væddeløbsbanerne!

Moderlinjen på Moses di Quattro går tilbage til legendariske Keystone Pioneer – en utrolig lækker hopper, der var dominerende i sin årgang på spindesiden i USA og som ældre kom på besøg i Europa, hvor hun bl.a. legede sig til sejr i Copenhagen Cup i 1977.

Siden blev Keystone Pioneer en meget fin følhoppe – hun er bl.a. moder til Kit Lobell, der vandt VM samt til dennes helsøster, Holley Ann Lobell – og fra disse to hopper og deres døtre  er der kommet en række topheste som de tyske Dizzy Crab 504.000 Euro, Oscar Schindler SI 685.000 Euro m.fl., og i Sverige avlshingstene Raja Mirchi 8.7 mio. SEK, Lavec Kronos 5.7 mio. SEK og de fortsat aktive topvæddeløbere Green Manalishi 10.4 mio. SEK og Guzz Mearas 2.4 mil. SEK.

Sælgeren oplyser:

Moses di Quattro er løstrænet på 1000 meter sandbane siden den 1. maj og træner nu 4 kilometer 2-3 gange om ugen.

Røntgen: Uden anmærkninger

Se video af Moses di Quattro

Link til katalogside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Aalborg-auktionen kan findes på linket Auktionsheste øverst på dette site – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk – tjek linket og læs de øvrige præsentationer af auktionsheste.