TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborgauktionen: 49 Kingston Flamingo

af | Nyheder

Præsentation af 49 Kingston Flamingo, der er avlet på samme måde som Derbyvinderen Winston Sisa.

49 KINGSTON FLAMINGO

Brun hingst, født den 29. juni 2021

v. Ens Snapshot (us) – Petri v. Carmody Lobell (us)

Måske en ny Winston Sisa?

Et af dansk travsports største talenter i moderne tid har været Winston Sisa, der vandt Dansk Trav Derby i verdensrekordtiden 1.13.2a/3000 m.

Winston Sisa har Ens Snapshot som far og en Carmody Lobell-hoppe som moder!

Akkurat som KINGSTON FLAMINGO har det!

Kingston Flamingo

Og krydsningen mellem to af dansk travsports mest betydende avlshingste i moderne tid, Ens Snapshot med Carmody Lobell, har ikke kun givet Winston Sisa, men også gode heste som Bastian Lendalund, Avalon, Dixi, Excellent Torkdahl, Encru Cloc, Fireblade m.fl.

Vi har altså her en åring, der afstamningsmæssigt har forudsætningerne for at kunne blive en hest udover det sædvanlige.

Selvfølgelig kan der ikke gives garantier, men grundlaget – blodlinjerne – er i orden.

Ens Snapshot er på vej mod et nyt hingstechampionat – i givet fald hans sjette championat, mens Carmody Lobell har været dansk avlshingstehampion fem gange.

Udover krydset med Ens Snapshot og Carmody Lobell er Kingston Flamingo avlet på 2×3 med SJ’s Photo.

Han har SJ’s Photo som farfar og som mormors far!

SJ’s Photo har betydet utroligt meget for dansk traveravl – og trods et begrænset antal afkom opnåede SJ’s Photo at være dansk avlschampion to gange.

I KINGSTON FLAMINGOS nære familie findes avlshingste, der tilsammen har været danske avlschampions 12 gange – og det 13. championat venter forude.

Moderen til KINGSTON FLAMINGO er Petri, der var en fin væddeløber, der satte rekord 1.12.6 og tjente 127.688 kroner.

Dette er hendes andet afkom.

KINGSTON FLAMINGO er født og opdrættet på Stutteri Flamingo ved Holstebro – kendt for kvalitetsopdræt gennem mange år.

KINGSTON FLAMINGO er røntgenundersøgt uden anmærkninger.

KINGSTON FLAMINGO sælges uden moms på budsummen – kun moms på salær.

Opdrætter og anmelder: Lasse Christensen – 7170 5734

Link til auktionssiden for 49 Kingston Flamingo – klik her