TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg viser vej!

af | Nyheder

I mange år har Aalborg haft et motto  – Aalborg viser vej – og det er blevet aktuelt igen i forbindelse med genoptagelsen af hestevæddeløb i Danmark.

Mandag den 20. april er der atter travløb i Danmark – hvor mange  og hvad tid på dagen er endnu ikke offentliggjort.

Hos ATG har Åby Travet Lunchløb og om aftenen er der løb på Eskilstuna – måske Aalborg-løbene placeres derimellem?

-Jeg er endnu ikke bekendt med hvornår løbene den 20. april skal afvikles. Vi er bare blevet spurgt om vi kan være klar til at arrangere en løbsdag, og det har vi bekræftet,  og vi bakker fuldt ud op om beslutningen om at genoptage væddeløbene, siger Lars Hellerup, daglig leder på Racing Arena Aalborg.

-Vi har udarbejdet en plan for afviklingen af en løbsdag under de betingelser, der nu er under Corona-tiden, og jeg er overbevist om, at vi kan håndtere de krav, der stilles til os rent organisatorisk.

-Der vil blive strenge adgangskrav til vores område, og de smuthuller, der har været i hegnet på staldterrænnet, vil blive lukket. I sidste uge bestilte jeg 500 m byggepladshegn, slutter Lars Hellerup.