Tirsdag eftermiddag var der stort rykind på Stutteri Shadow i forbindelse med et medlemsarrangement i Aalborg Hesteejerforening.
Omkring 50 medlemmer deltog i arrangementet på Stutteri Shadow, hvor man fik serveret et let traktement inden det ved aftenstide gik mod Restaurant Bones i Hjørring, hvor aftensmaden skal indtages.
På Stutteri Shadow blev avlshingstene præsenteret ligesom medlemmerne havde mulighed for at se følhopper og ungheste.

Der var arrangeret et lotteri med fine præmier – der varbl.a. udsat to fribedækninger ved hhv. Dominion Beach og Garfield.
-Og pudsigt nok så var det Charlotte Olsen, der vandt bedækningen ved Dominion Beach – det har hun nu gjort tre år i træk, siger Niels-Jørgen Jensen, Stutteri Shadow.
Fribedækningen ved Garfield blev vundet af Henning Holtz.
