TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg-formand: Vi er herre i eget hus!

af | Nyheder

Aalborg Væddeløbsforening har på mindre end en uge fundet en ny investor, således man kan indfri et lån på 1.5 millioner kroner til en investorgruppe.

Den tvivl om den økonomiske situation på Racing Arena Aalborg, der i sidste uge blev rejst fra dele af den investorgruppe, der for år tilbage stod sammen og skaffede et lån på 1.8 millioner kroner til  Aalborg Væddeløbsforening, der driver Racing Arena Aalborg, har nu medført væddeløbsforeningen på få dage har fundet en ny investor i millionklassen.

I dag fik investorgruppen meddelelse om, at deres lån, der er nedbragt til 1.5 millioner kroner, nu tilbagebetales.

-Vi kan jo ikke have, at der er nogen, der går og er bekymrede for banens økonomiske situation, og derfor har vi valgt at få ekstern kapitel, således at den hidtidige investorgruppe kan få deres penge tilbage, siger Henning G. Jensen, formand for Aalborg Væddeløbsforening.

-Jeg mener med det vi her har gjort, at vi har vist, at vi er herre i eget hus, og at man roligt kan have tillid til væddeløbsforeningen.

-Væddeløbsforeningen er medlemsejet – ingen kan købe banen og vi har en 30-årig kontrakt på banearealet med Aalborg Kommune, siger Henning G. Jensen.