TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg er klar til gentagelse

af | 21. sep 2021 | Nyheder

Står det til Racing Arena Aalborgs banechef, Lars Hellerup så gentager man gerne årets koncept med afviklingen af Aalborg Store Pris-løbene fredag og lørdag.

Hesselborg Foto

-Vi skal nu i gang med en evaluering af årets Store Pris-weekend, men står det til mig så er det et koncept vi skal fortsætte med, siger Lars Hellerup.

-Der var ganske vist færre til løbene lørdag aften, men til gengæld var der flere fredag eftermiddag, og selv når der tages højde for en stigning i entrepriserne, så er vores entreindtægt steget på de to løbsdage i forhold til 2019, der er det sidste år vi kan sammenligne med, siger Lars Hellerup.

-Nu ved vi jo heller ikke hvordan det ville være gået, hvis vi havde afviklet weekenden efter det gamle koncept. Der er jo en vis afmatning i samfundet efter Covid19-restriktionerne.

-Omsætningsmæssigt var det jo forrygende med en samlet omsætning på 4.4 millioner kroner mod 2.3 millioner kroner i 2019, og var Norsk RiksToto ikke sprunget fra V65-spillet, men havde udbudt det som det oprindeligt var planlagt, så havde omsætningsfremgangen været endnu større, siger Lars Hellerup.

Hesselborg Foto

-Med hensyn til fredagens auktion, så var den vel ikke så dårlig, for gennemsnitsprisen blev den fjerdehøjeste i auktionens historie.

-Nogen har ytret ønske om at flytte den til lørdag, men det vil give store problemer med opstaldning af åringerne, idet der jo er en løbsdag om aftenen. En flytning til lørdag vil kræve ekstra teltbokse for at kunne have auktionens heste opstaldet.

-En mulighed kunne være at afholde auktionen et andet sted end på væddeløbsbanen, og jeg har også noteret mig, at Bo Jondahl i Talerstolen på travservice foreslår at slå Derbyauktionen og Aalborgauktionen sammen. Det kan jo også være en mulighed, siger Lars Hellerup.