TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg byder 332 til væddeløb

af | Nyheder

Når Racing Arena Aalborg i eftermiddag afvikler løb vil det være muligt at overvære løbene gratis – og siddende på tilskuerpladserne, men kun for 332 personer.

Værsgo – der er gjort klar til publikum i Aalborg. Foto aav.dk

Efter de nye regler der er udstukket af myndighederne er det nu muligt at lade publikum atter komme på væddeløbsbanerne og Racing Arena Aalborg bliver den første bane, der har opstillet stolerækker på tilskuerpladserne.

For det er nemlig sådan, at kun siddende publikum må overvære løbene.

Ikke noget med at rejse sig op i begejstring når der kæmpes i opløbet på væddeløbsbanen

Bliv på din stol, og forlad den kun når du skal spille i totalisatoren, hente mad eller drikke eller på toilettet.

Og så er det bare at håbe på, at det holder tørvejr.

Der er kun adgang til banen via publikumsbygningens hovedindgang. Det er muligt at komme ind fra kl. 14.45, og der opkræves ikke entré denne dag.

Der er 10 fine løb på programmet i eftermiddag.

I 5. løb, V5-4 og V4-2 er 1 Staro McMillan med Steen Juul favorit, og i normal forfatning har den ingen konkurrence.

Også i 6. løb, V5-5 -og V4-2 er der en storfavorit i 6 Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen, der er ude for at finslibe formen og desuden samle startpoint til en eventuel start i Kalmarsundpokalen søndag den 21. juni på Kalmar.

Tycoon Conway Hall møder bl.a. sejrshesten 9 Bandit Brick, der her får sin første start for Jeppe Juel og i øvrigt første start siden den 3. juli i fjor.

Rene Kjær er meget klar i talen om chancerne i fredagens løb i Aalborg . Kjær mener at Flemming Jensen må få en stor dag – det kan du høre om i Kjærs Corner på Derby25 – klik her

Derby25 har i øvrigt fortsat tilbuddet om at blive Holdkaptajn for en spilleklub og giver de første 100 kroner til en ny Holdkaptajn – læse mere om det på dette link – klik her

Hos Dantoto er der i dag Jackpot i Kvartet spillet i 6. løb i Aalborg.
Her er der overført 12.488 kr. til gevinstpuljen.

Tilbagebetalingsprocenten i Kvartet er på 82% – den højeste på danske hestevæddeløb!

Har ingen fundet frem til den rigtige kombination overføres gevinstpuljen, som en Jackpot til et kommende Kvartet spil.

Link til dagens Kvartet spil:

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Kuskekommentarer og eksperttips – klik her