Claus Hein, der har været direktør på Racing Arena Aalborg siden årsskiftet, har opsagt sin stilling og fratræder med øjeblikkelig virkning.
Der er gang i svingdøren til direktørkontoret på væddeløbsbanen i Aalborg.
For sjette gang siden Jørgen Mortensen fratrådte for over 10 år siden skal banen nu finde en ny person til at stå for den daglige drift efter Claus Hein på et bestyrelsesmøde i aftes sagde sin stilling op og fratræder med øjeblikkelig virkning.
-Bestyrelsen har taget Claus Heins beslutning til efterretning. Vi må nu i arbejdstøjet med at få banen til at fungere indtil vi finder en ny direktør., siger formanden Henning G. Jensen i en pressemeddelelse.
-Vi vil straks gå i gang med arbejdet med at finde Claus Heins afløser. Hestevæddeløbssporten er i gang med en stor omstilling med en ny lovgivning og brud med Danske Spil.
-Vi er optimistiske i Aalborg og tror på fremtiden, og vi skal nok finde en god person til at lede banen, siger Henning G. Jensen.
Efter Jørgen Mortensen, der stod i spidsen for væddeløbsbanen i en årrække, har Jesper Elbæk, Palle Bjørnstrup, Michael Korfitsen og Bo Jørgensen siddet i direktørstolen – sidstnævnte var arbejdende bestyrelsesformand i en overgangsperiode mellem Korfitsens fratræden og Claus Heins ansættelse
