TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg-banen renoveret

af | 18. maj 2017 | Nyheder

Siden Racing Arena Aalborg sidst havde løbsdag har det være entreprenørmaskiner og ikke heste, der har været i arbejde på travbanen. Banen har fået ny belægning.

Der har ikke været den store tilfredshed blandt de aktive med banelegemet på Racing Arena Aalborg gennem længere tid, men forhåbentlig forstummer kritikken efter den gennemgribende renovering, der er sket inden for de sidste par uger.

-Vi måtte erkende, at banen ikke har været holdt godt nok gennem flere år, og at det var bydende nødvendigt for os at få lavet en gennemgribende renovering, siger Claus Hein, direktør på Racing Arena Aalborg.

-Arbejdet er fortsat i fuld gang, men banen bliver helt klar til på søndag, hvor vi glæder os til at afvikle finalen i DM for travtrænere.

-I de fire inderste spor er den gamle banebelægning fjernet, trug og dræn er blevet renset op og der er blevet lagt helt ny belægning på, siger Claus Hein videre.

-Den overskydende belægning er blevet fordelt ud på den resterende del af banen. Forinden har vi haft Cowi til at måle banen op og markere fixpunkter, således at maskinerne ved hjælp af GPS kunne lægge belægningen så korrekt og plant på som muligt.

-Det var bydende nødvendigt at dette arbejde skulle igangsættes – ogsÃ¥ selv om det er noget der koster pÃ¥ den forkerte side af den halve million kroner, slutter Claus Hein