TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Aalborg-banen gøres EM-klar

af | 20. nov 2015 | Nyheder

Hele dagen har de to kendte brødre fra Halmstad Travet, Håkan B. og Jörgen Johansson været i aktion på banelegemet i Aalborg for at gøre den klar til eftermiddagens EM-løn for kvindelige amatørkuske.

Alle har en mening om, hvordan en væddeløbsbanes banelegeme skal være. Og meninger er mange.

Men noget, man er enige om i Aalborg er, at belægningen på banen trængte til fornyelse.

em-felt-dame15

EM-feltet, der skal dyste over i alt fire løb. To af løbene i eftermiddag på NKi Racing Arena i Aalborg og de to sidste på søndag i Skive.

Derfor er der nu blevet kørt mere end 100 tons banebelægning på, og til at optimere banen med den nye belægning har NKI Racing Arena indforskrevet de to banespecialister fra Halmstad, brødrene Håkan B. og Jörgen Johansson.

-Vi har tidligere haft lokale firmaer til at hjælpe os med arbejdet på banen i forbindelse med en opgradering, men nu fik vi muligheden for at få de to Halmstad-brødre over, og det er vi meget glade for, fortæller banens direktør Michael Korfitsen.

-De har været i gang i flere timer, og har samtidig udvekslet erfaringer med vort banepersonale, således at vi kan have vor bane i så optimal stand som muligt fremadrettet. Det er dog forståeligt, at banen med den nye belægning næppe er den hurtigste i eftermiddag, men på sigt vil dette være en god investering.

NKI Racing Arena byder bl.a. på de to første løb i EM for kvindelige amatørkuske.

13 deltagere fra lige sĂĄ mange lande er med – Danmark repræsenteres af Katia Bøgedal fra Falster.

Bemærk, at deltagerne i EM-løbene skal køre uden pisk.

Normalt starter der max 12 heste i et autostart-løb, men DTC har dispenseret og har tillagt følgende regel:

Fast ryg for de to yderste heste, dvs. at nr. 12 har fast ryg på nr. 7 og nr. 13 har fast ryg på nr. 8. Ved et antal udgåede heste i første række rykker anden række tilsvarende ned.

EM-konkurrencen slutter med to løb på søndag i Skive.

Baneprogrammet til NI Racing Arena kan downloades på dette link – klik her