TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg-auktionen: 43 Delaware Bounce

af | 6. sep 2016 | Nyheder

 Præsentation udarbejdet af Karsten Bønsdorf, travservice.dk september 2016

43 Delaware Bounce

Mørkebrun hoppe født den 12. maj 2015
Coktail Jet (fr) – Totsy Hornline (se) v. Silver Pine (us)

Eneste danske afkom efter legendariske Coktail Jet i årgangen

– Avlskryds Fransk/amerikansk.delaware-bounce1

Delaware Bounce har den levende legende, Coktail Jet som fader.

En hingst, der har haft en utrolig indflydelse på avlenikke blot i hjemlandet Frankrig, men overalt i Europa.

Coktail Jet er blevet linjedannende i den moderne europæiske avl!

I Frankrig er han – sin alder til trods – fortsat i Top 10 på alle lister. Ja, som morfader topper han!

Coktail Jet er blevet fader til et utal af topheste gennem årene, og nye kommer til.

Både hingste og hopper.

I vore dage har opdrættere over hele Europa forstået, at det at krydse franske og amerikanske blodlinjer, giver en hurtig og stærk traver.

Coktail Jet er et eksempel på dette, idet hans moder er den amerikanske hoppe Armbro Glamour., mens hans fader er helfranske Quouky Williams.

Denne avlskombination skabte en noget nær ideel traver.

Vi så Coktail Jet vinde såvel Prix d’Amerique som Elitloppet – han var stærk, og han havde en fantastisk speed.

Og hans trav.  Ja, det var flydende – slet ikke som franske travere havde det på den tid.

Delaware Bounce

Delaware Bounce

Coktail Jet har givet disse egenskaber videre til sine afkom –  tænk bare på toptraver som Naglo, Yarrah Boko, Jetstile m.fl. der er avlet i Sverige og Norge,

Coktail Jet er også fader til den norske hoppe First Eleven L, der blot nåede at starte 10 gange inden en skade stoppede en fantastisk karriere.

First Eleven L vandt 9 løb og en andenplads i de 10 starter og blandt sejrede var Norsk Trav Kriterium foran hingstene. I alt tjente First Eleven L 1.007 mio. kroner i sin korte karriere.

I den danske D-årgang findes kun et afkom efter Coktail Jet – Katalognummer 43 Delaware Bounce, der er andet afkom efter Totsy Hornline (Silver Pine).

Delaware Bounce er således avlet på det populære kryds – fransk/amerikansk!

Totsy Hornline var en habil væddeløber, der vandt 9 sejre og bl.a. satte dansk rekord i Billund med 1.15.3/2500 m i 2009 – en rekord, der fortsat er gældende.

Totsy Hornline kommer ud af en moderlinje, hvor høj startprocent er en mærkevare.

Fire ud af hendes moders fem afkom er kommet til start, og de tre af dem har tjent over 100.000 kroner.

Mormor Lindy’s Gabriela fik otte afkom – og de kom alle til start!!

Fight Broline (Florida Pro) født i 1989 tjente 536.000 kroner og satte rekord 1.14.5, hvad der på den tid var et flot resultat.

Fra moderlinjen kommer bl.a. toptraveren Prince Mystic, der bl.a. vandt Åby Stora Pris og som siden blev en forholdsvis populær hingst i avlen.

Delaware Bounce er opdrættet og anmeldt af Ralph Andersen. Tlf. 41 62 44 87delaware-bounce3