TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åberg-aften: 4-årige Bengurion Jet vandt i 1.08.8!!

af | Nyheder

Italienske Bengurion Jet med Alessandro Gocciadoro leverede en fantastisk præstation, da den vandt 4 årsløbet i 1.08.8a/1640 m – 30 meter foran konkurrenterne.

Da Bengurion Jet med Alessandro Gocciadoro var til start på Copenhagen Cup-dagen satte den ny dansk rekord for 4-årige hingste – nu blev det til endnu en rekord. Foto Burt Seeger

At Bengurion Jet (Maharajah) skulle vinde 4-årsløbet på sprint var der vel ingen tvivl om på forhånd.

Men måden den store hingst gjorde det på – wauw!

Bengurion Jet havde ingen konkurrenter – den løb bare mod uret – og det var tydeligt, at Gocciadoro var ude på at vise, hvor god en hest han har.

Med 500 meter tilbage røg ørevattet ud – og så tog Bengurion Jet med sine kæmpeskridt afstand til feltet og vandt suverænt i 1.08.8a/1640 m – ny svensk rekord for 4-årige hingste – og vel også det hurtigste nogen europæiskfødt 4-åring nogensinde har løbet i Europa!

De danske deltagere gjorde ikke meget væsen af sig.

Stonefire US med Nicklas Korfitsen var ude af løbet med galop fra start, og King Slayer med Jeppe Juel kom til at sidde fast bag trætte konkurrenter i opløbssvinget og slap først fri midt i opløbet.

King Slayer sluttede som nummer fem i 1.11.2 – præmie 20.000 SEK

Danskejede Howdy Partner med Johnny Takter havnede i tredje spor fra start – blev herefter bakket ned, og kom som King Slayer til at hænge på trætte konkurrenter i opløbssvinget – det blev til en sjetteplads i 1.11.4 – præmie 12.500 SEK