Det er efterhånden lidt svært at tage landets politikere alvorligt når det drejer sig om viljen til at finde en løsning på hestevæddeløbssportens problemer. Nu er det åbne samråd med Kulturminister Bertel Haarder blevet udskudt en uge!
Da Venstre-regeringen tiltrådte i juni måned i fjor var noget af det den nyudnævnte Kulturminister Bertel Haarder fremhævede i forbindelse med sin tiltrædelse – at der var noget med travsporten, han hurtigt skulle have set på.
Nu er der gået i halvt år og mange møder. Tre baner har været tæt på at blive lukket. Flere hundrede arbejdspladser har og er fortsat i fare for at blive nedlagt.
Personer med bare perifær tilknytning til dansk hestevæddeløbssport kan ikke undgå at blive ramt, hvis ikke der snart kommer en løsning på sportens problemer,
Dansk Hestevæddeløb er en kulturinstitution, der kan udvikles til at blive et sundt og godt aktiv for Danmark.
Der er arbejdspladser og eksportindtægter i hestevæddeløbssporten – og hvis nogen skulle være i tvivl – så se hvordan Irland har nydt godt af sit hesteopdræt i mange år.
I dag kom meddelelsen om, at det åbne samråd med Kulturministeren, der skulle være afholdt på onsdag den 27. januar – nu er udsat en uge – til onsdag den 3. februar.
Måske fordi det møde, der i går skulle have været afholdt mellem flere ministre om sagen, forventes afholdt inden den 3. februar.
Men det er snart med nyheden om en afgørelse på Christiansborg om dansk hestevæddeløb som med drengen i Æsops fabel, der råbte Ulven kommer!!