TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åbent Hus på Hovhedegaard

af | Nyheder

Langfredag holder Jeanette og Kaj Jensen på Hovhedegaard det årlige Åbent Hus-arrangement fra klokken 11.00 – der er gratis adgang og alle er velkomne.

Det er en god tradition som det foretagsomme ægtepar Jeanette og Kaj Jensen holder i hævd Langfredag, og hvert år strømmer travinteresserede til arrangementet i Støvring.Hovhedegaard

Vagn Honum vil i lighed med tidligere år præsentere de opstaldede hingste, der i år er Opdrætterforeningens to nye hingste, Yield Boko og Blue York Yankee  samt Great Challenger og From Above US.

Der vil i øvrigt blive lejlighed til at se åringer fra From Above US’s første årgang for vogn på dagen.

Som en bonus for at møde op på Hovhedegaard Langfredag får man et gavekort på 2.000 kroner der udelukkende kan benyttes som delbetaling af følpenge for Great Challenger i 2017.

Gæsterne på Hovhedegaard får også mulighed for at høre Henrik Friis fra Dansk Hestevæddeløb fortælle om travsportens øjeblikkelige situation, ligesom der vil være mulighed for at købe Amerikansk Lotteri.

Desuden vil der blive serveret mad og drikke.

Find vej til Hovhedegaard –  klik her