TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åbent Hus på Bornholm

af | Nyheder

Mens alle landets øvrige væddeløbsbaner havde et Åbent Hus-arrangement i lørdags, så sker det på lørdag på Bornholms Brand Park i Almindingen.

Der er gratis adgang til væddeløbsbanen, hvor publikum får mulighed for at møde den ny Bornholmerhest, Godis La Marc.

På dagen vil sløret også blive løftet for hvem der er hovedsponsor for banen i de kommende år.

Mon ikke odds er 1,00 på, at det fortsat er forsikringsselskabet, Bornholms Brand Park!

I sæson 2023 vil det være Thune Jensen og Michael Kaas Hansen i stedet for Mogens Rotvit, der vil være banespeaker.

Mogens Rotvit har ladet sig pensionere efter at have bestridt jobbet som banespeaker i 28 år.

På lørdag vil banens nye restauratører, Jon og Martin vise en ny cafe, som de har indrettet – Cafe Travbanen.

For børnene er der ponyer og konkurrencer, så er der lagt op til en stor familiedag på Bornholms Brand Park lørdag mellem klokken 11.00 og 13.00.