TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åbent Grand International på Jarlsberg

af | 9. jul 2017 | Nyheder

Norske Jarlsberg sætter et flot punktum på sit sommermeeting i eftermiddag med Ulf Thoresens Grand International med en førstepræmie på 750.000 kroner. Der er flere danske heste og kuske til start i programmet, hvor der er V75-spil med start klokken 14.30.

Det var i eftermiddag Takethem med Steen Juul skulle have startet i Ulf Thoresens Grand International, men allerede i tirsdags måtte den slettes på grund af problemer med et begben.

Siden er også Thai Broadway blevet slettet fra startlisten således der kun kommer otte heste til start.

De står til gengæld godt til hinanden, og nogen storfavorit er der ikke.

I skrivende stund er Carabinieri med Peter Untersteiner mest spillet på 20%!

Næstfavorit er Lionel med Gøran Antonsen på 17%, derefter følger Twister med Christoffer Eriksson på 15, Sauveur med Bjørn Goop på 16 og D D’s Hitman på 14%.

Sidstnævnte er i øvrigt mit vindertip i løbet.

DD’s Hitman med Ulf Ohlsson vandt tildigere på året Finlandia Ajo sikkert foran Propulsion. Foto Kanal 75

Ulf Thoresens Grand International køres om 6. afdeling i V75-spillet, hvor 1. afdeling køres klokken 14.30.

Inden for V75-spillet starter Morten Juul tre heste.

I v75-2 Brixton med Eirik Høitomt – spillet på 9%

I V75-5 Aros Line med Bjørn Goop  spillet på 1% og Bale M B med Lars Anvar Kolle – på 0%.

Flemming Jensen er til start med Defi Anything, der er tredjefavorit på 2%!!!

Men det er der nu en god forklaring på hvorfor de ikke er spillet mere, for i løbet starter Ferrari BR med Per Oleg Midtfjeld, der i sin forrige start blæste banen rundt på Jarlsberg og vandt i verdensrekordtiden 1.09.9/2100 m!!!

Den har siden startet og vundet i mere normale 1.14.2a/2040 m på Forus.

Ferrari BR er eftermiddagens største V75-favorit på 85%

I V75-7 starter Ole Bender med Erik Bisgårds Troja Cæsar – de er spillet på 2%.

Her skulle Stella Newmen med Flemming Jensen have startet, men den er slettet ligesom Tack Wee i V75-1 er blevet det.

I monte-løbet – 2. løb er Knud Mønster-trænede Wallander med Michelle Mønster favorit til sejren, der er 20.000 NOK værd.

Baneprogrammet til Jarlsberg kan downloades på dette link – klik her