TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

A Winner knækkede mange

af | Nyheder

Danske A Winner viste ikke blot bagskoene til 11 konkurrenter, men slukkede drømmen om 7 rigtige for mange spillere, da den vandt 1. afdeling i V75-spillet på Bjerke onsdag aften.

A Winner med Kai Johansen vandt sikkert – spillet til over 25 gange pengene. Foto Kanal 75

Da favoritterne galoperede fik A Winner (From Above) med Kai Johansen let spil i V75-1 på Bjerke onsdag aften.

Efter at have taget føring efter 800 meters kørsel kunne A Winner holde hele vejen hjem, og selv om Super Orlando med Lars Anvar Kolle sluttede godt af, så var sejren til den danskfødte 5-åring aldrig i fare.

A Winner med sin træner Kai Johansen i sulkyen vandt årets 4. sejr i 17 forsøg, og med førstepræmien på 50.000 NOK er det nu blevet til 160.000 NOK i år.

Der var ikke den store tillid til A Winner i totalisatoren, hvor den gav odds 25,36 og kun var spillet på 6%.

En endnu større overraskelse fik spillerne i det følgende løb, hvor koldblodstraveren Bravo Turbo med Trond Lindblad sejrede for første gang siden 2015 til odds 89.49!

Bravo Turbo var blot spillet på 1% og værdien efter to afdelinger var nu på 8.453 kroner.

Der var dermed lagt op til endnu en omgang med store gevinster i Winter Burst V75, men sådan kom det alligevel ikke til at gå.

Det blev nemlig en delvis favoritparade i resten af afdelingerne og 109 systemer havde den rigtige kombination og fik hver 64.153 kroner, mens der var 111 kroner til rækker med 6 rigtige.

Derimod blev der ingen gevinst til rækker med 5 rigtige og denne pulje overføres til finaledagen på søndag på Ørebro.

Pingus Vang med Åsbjørn Tengsareid vandt sin anden sejr i træk. Foto Kanal 75

Endnu en dansk hest kom på vinderplads.

Det var Pingus Vang (SJ’s Photo), der var anden gang i træk viste sig bedst i den norske hurtigklasse.

Sidst vandt han bagfra, men denne gang var det til spids efter 300 meters kørsel, og siden bestemte Åsbjørn Tengsareid alt. Pingus Vang, der blot startede for syvende gang i år, vandt i 1.14.5a/2100 m og med førstepræmie på 100.000 NOK er sæsonen nu reddet med en indtjening på fine 280.000 NOK. I alt er det blevet til 2.642.172 NOK.

Deep Sea Dream med Tom Erik Solberg nummer to kort foran Pebbe Simoni med Erlend Rennevik, der slet ikke var med fra start og længe lå sidst i feltet. Pebbe Simoni leverede en meget stærk afslutning, og de tre første heste over mål fik alle noteret 1.14.5. Rafolo nummer fire i 1.14.6, mens O’Grady med Jeppe Rask blev træt – trods en ret god rejse – og sluttede uplaceret i 1.15.0.

Uden for V75-spillet leverede Bom Simoni (Frække Frederik) en fin afslutning for Erlend Rennevik og vandt årets første sejr i 1.15.6a/1609 m – præmie 20.000 NOK. Præmien bragte årets indtjening op på 106.000 NOK.

Bom Simoni fik angrebsplads 100 meter fra mål speedede frem til sikker sejr for Erlend rennevok