TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dramatik da Timoko vandt

af | 16. okt 2016 | Nyheder

Den franske toptraver Timoko med Bjørn Goop kom på æresrunde som vinder af Grand Prix du Sud’Ouest på banen Agen, selvom den var nummer to over mål.

Det var et utroligt spændende, men også dramatisk opløb det entusiastiske publikum på banen i Agen i Frankrig kunne opleve i eftermiddagens hovedløb, Grand Prix du Sud-Ouest med en førstepræmie på 90.000 Euro.

Timoko havde ført fra start, og fik undervejs tryk af outsideren Brissac, men da denne havde udspillet sin rolle kom næstfavoritten Bird Parker med Jean Philippe Monclin i angreb.

Side om side gik det mod mål, og midt i opløbet fik Bird Parker overtaget på Timoko.

Men den holdt ikke sin bane, og faldt ned mod Timoko.

Det dramatiske opløb mellem udvendige Bird Parker og Timoko. Foto Gerard Forni

Det dramatiske opløb mellem udvendige Bird Parker og Timoko. Foto Gerard Forni

Op mod mål gik Bird Parker lidt i stå, mens Timoko kunne holde tempoet, men kunne ikke komme frem, for Goops sulkyhjul var låst af Monclin.

Bird Parker passerede målstregen som vinder, men blev deklasseret til andenpladsen for trængning.

Såvel Timoko som Bird Parker fik noteret fine 1.11.6a/2575 meter – på tredjepladsen fulgte Ave Avis med Jean Michel Bazire i 1.11.9.

Dante Boko var fjerde mens Anna Mix blev nummer fem, begge også i 1.11.9.