Tidligere hed dette løb for hurtigklassen Nat Ray Trot, men de sidste år har det skiftet navn til John Cashman Memorial efter hesteentusiasten John Cashman, der døde 72 år gammel i 2012.

Resolve går sikkert frem og vinder John Cashman Memorial – Foto: Lisa Photo
Det er stadig for de hurtigste i Nordamerika og Åke Svanstedts Resolve (Muscle Hill) var favorit til 22:10 i vinderspillet, men også Meadowlands hurtigste traver nogensinde J L Cruze var hårdt spillet.
Åke Svanstedt var på dupperne i første sving, hvor Crazy Wow tog spidsen og Åke slap ingen ned foran, men styrede Resolve mod føringen efter 400 meter og første quarter gik på :27,1 (07,6), mens så kom Campbell farende med J L Cruze, der overtog efter 600 meter kun for at slippe til sidste års Cashman-vinder Flanagan Memory ved halfmilen.
Frem udvendig kom Il Sogno Dream efter lidt trafikproblemer på første langside og Åke Svanstedt tog sig lidt snært ud i 2. spor med 400 meter med Resolve, der nedkæmpede Flanagan Memory ned gennem opløbet og gik til sikker sejr på stærke 08,6/1609 auto (1:50 2/5), mens Obrigade ude i banen gik stærkt til andenpladsen før Flanagan Memory kort før J L Cruze.
Det var ny personlig rekord for Muscle Hill-sønnen, men ikke rekord for løbet, der indehaves af Sebastian K med 1:50 (08,4).
Efter mål kom inquiry-skiltet op på resultattavlen og det var mod Resolve 400 meter fra mål mod Homicide Hunter, men dommerne friede Resolve, der fik lov at holde sejren.
– Med mere tid mellem løbene er han mere klar og har lyst til at løbe så derfor starter mine ikke så tit.
– Jeg ved ikke om han kan blive så god som Sebastian K, men han er en vældig god hest og jeg håber han kan være med på højeste plan i år og næste år, sagde Åke Svanstedt.
Resolve blev i øvrigt solgt for $115.000 på Harrisburg-auktionen i 2012 som første afkom efter Credit Winner-hoppen med det spøjse navn Anikawiesahalee.
Se eller gense løbet her: John Cashman Memorial