Den fynske hesteejer Ole Lund Christensen markerer sig endnu engang i den aktuelle debat

Samarbejde – ikke korridorpolitik

Af mange årsager er DHV´s forhandlinger på Christiansborg en pinefuld venten. Ikke kun på grund af almindelig skepsis over for det politiske establishments intentioner – men værst af alt også forårsaget af dyb mistillid til DHV´s bestyrelse og direktion.Den fynske hesteejer Ole Lund Christensen markerer sig endnu engang i den aktuelle debat

Hestevæddeløbssportens relativt nye organisatoriske konstruktion har, således som DHV´s bestyrelse og administrative ledelse de facto agerer, udraderet alle åbne demokratiske spilleregler til fordel for et lukket og enerådende ledelsessystem.

Magt korrumperer, absolut magt korrumperer absolut!

Det er på den baggrund man skal læse og forstå DHV´s tidligere plan og beslutningsgrundlag til HFF med alle dets fejlagtige præmisser – gearet efter subjektive og altødelæggende jyske præferencer.

Organisatorisk er hestesportens situation en strukturel krise, hvor man bevisligt er uegnet til at håndtere nødvendig tilpasning til en ny økonomisk virkelighed, som kræver innovative og fremtidssikrede initiativer, hvilket i øvrigt burde have været iværksat allerede i 2010 da DGI/DIF og andre indledte deres raid mod Tipsnøglens midler – på hestesportens bekostning.

DTC var dengang ikke opgaven voksen – og er i dag nærmest ikke eksisterende.

Spørgsmålet er så om DHV er opgaven voksen.

Det er stærke kræfter man er oppe imod, men uanset opgavens vanskelighed må minimumskravet – med skyldig hensyntagen til fornøden forhandlingsro – til DHV´s bestyrelse og direktion være, at man forhandler på et medlemsbaseret mandat, som tilvejebringes via åben dialog og fremlæggelse af alle relevante data.

Det såkaldte beregningsgrundlag, som nu muligvis bliver skrottet, er et instruktivt eksempel på, hvordan det ikke skal gøres.

Rekrutteringen af medlemmerne til DHV´s bestyrelse er i sig selv lidet befordrende for samarbejde og fællesskab mellem sportens forskellige niveauer, hvilket yderligere forstærkes ved en svag administrativ ledelse.

Der er, ud over en geografisk skævvridning, simpelthen for stor afstand mellem top og bund.

Hvis disse forhold ikke løses på en åben og demokratisk måde, bliver der aldrig ro på bagsmækken.

Ole Lund Christensen

Tommerup