TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Som trold af en æske

af | 24. sep 2014 | Nyheder

Eftermiddagens største overraskelse på Jydsk Væddeløbsbane stod Rosie Dante med Knud Mønster for, da parret på en god afslutning kom sejlende udvendigt i 3. løb og vandt sikkert til odds 39,51.

Birger Jørgensen blev dagens mand med tre sejre.

Birger Jørgensen blev dagens mand med tre sejre.

Rosie Dante (Earthquake) havde ikke startet siden den 17. maj, hvor den var sidst over mål på Jydsk Væddeløbsbane,

I det hele taget har den lille hoppe ikke startet meget siden 2012, hvor den tegnede lovende med 4 sejre i 9 starter.

I fjor blev det blot til en enkelt start, og i år det er foreløbigt blevet til fem starter.

Efter sikker favoritsejr ved tyske Virgil Mo (Joker Mauritz) i 1. afdeling rensede Rosie Dantes sejr til 39 gange pengene godt op i V5-kuponerne, og da endnu en outsider, Rex Loudac (Loudac des Bordes) med Birger Jørgensen vandt 3. afdeling var der blot 31 kuponer tilbage.

Af disse havde de 11 Photo Gardenia (ENS Snapshot) med Henrik Lønborg og Simonis Natural (Offshore Dream) med Knud Mønster afkrydset i de to sidste afdelinger. V5-spillet gav herefter 37.334 kroner.

Dagens to løb for 2-åringer var præget af galoperende heste.

I 1. løb var Amazing Queen (Double Player) med Bent Svendsen ene om at holde sig i trav hele vejen, og det blev belønnet med en sikker sejr i 1.21.9/1800 m.

Her kom Abby Sisa (ENS Snapshot)  ikke til start på grund af et trådsår.

I 8. løb var debutanten Axel (Love You) med Henrik Lønborg førende til midt i opløbet, hvor den under pres af Abalo Blåbjerg (SJ’s Photo) med Birger Jørgensen slog over i galop.

Herefter var vejen banet for Abalo Blåbjerg, der sejrede sikkert i 1.22.4.

Victoria Sisas lillesøster, Athena Sisa (Torvald Palema) galoperede kort efter start og sluttede på en fjerdeplads i 1.24.3

Birger Jørgensen dominerede eftermiddagens løb med tre sejre – udover de  allerede nævnte vandt han også det sidste løb med Virage (David Raymond),