TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Repay Merci i målfotodyst

af | Nyheder

Det blev nogle nervepirrende minutter for kredsen om Repay Merci efter målgangen i dagens Quintet-løb på Vincennes, Repay Merci sluttede bedst af alle i opløbet, men fangede den længe førende Sweedishman?

Mens reprisen kørte igen og igen over TV-skærmene steg spændingen.

Havde Repay Merci på sin gode afslutning fanget længe førende Swedishman?

På et tidspunkt kunne man på den franske internetside, geny.com (der i øvrigt ejes af spilleselskabet PMU) se at Swedishman havde vundet løbet, men på den officielle side- pmu.com var der fortsat intet resultat.

Der gik cirka et kvarter et løbets afslutning – sÃ¥ kom resultatet – dødt løb mellem Repay Merci med Anthony Barrier og Swedishman med Franck Nivard!

maalphotorepay

Anthony Bakker kørte et løb med omtanke med Repay Merci. Han var godt med fra start, tog spids, men slap tidligt til favoritten Indigious med Eric Raffin.

Da Swedishman fra 25 meter tillæg kom og overtog spidsen, sad Repay Merci pludselig i tredje par indvendigt, men ikke længe, for Barrier trak ud i andet spor og sad en overgang i dødens.

Men ikke længe, for nu kom også Amour d’Occagnes fra tillæg frem.

Ind i opløbet havde Anthony Barrier Repay Merci klar til angreb.

Offshore Dream-sønnen sluttede glimrende af og fangede altså Swedishman akkurat på stregen.

Løbet, der var udskrevet som et 2875 m løb, blev afviklet i bumletogstempo – og det var først den sidste kilometer, der kom fart på feltet.

Ifølge Paris Turf afviklede Swedishman den sidste kilometer efter 1.10.3 . Repay Merci var vel 20 meter efter den med 1000 meter tilbage, så den gik en 1.09-tid/1000 m.

Repay Merci fik noteret 1.14.8/2875 m, mens Swedishman (Gogo) 1.14.1, men Indigious på tredjeladsen løb 1.14.9.

Repay Merci var spillet til 13 gange pengene og gav 4 gange i Plads!!

Førstepræmien, der altsÃ¥ kom til at bestÃ¥ af en delt første og andenpræmie, løb sig op i 29.350 Euro – cirka 215.000 kroner.

En god  – og meget spændende begyndelse for Mønster-hestenes Frankrigs eventyr.