Sidste års vinder af Dansk Hoppe Derby, Kilimanjaro Face har ikke hidtil gjort meget væsen af sig i USA, og først i 9. start kom den første sejr for hende.
Kilimanjaro Face, der er opdrættet af Lutfi Kolgjini, trænes i USA af Petter Engblom og havde i nat Jason Bartlett i sulkyen i et løb for heste, der ikke havde vundet 5.000 dollars i de sidste fem starter.
Her var Googoo Gaagaa-datteren spillet til favorit til odds 1,94, og hun klarede da også sejren hjem, om end konkurrenterne kom tæt på til slut.

Kilimanjaro Face vandt med en halv længde i 1.13.6 og fik 7.500 dollars i præmie.
Dermed har hun nu i ni amerikanske starter tjent 14.970 dollars,
Hendes bedste notering er 1.09.8 på 1000 meter-banen Harrahs Philadelphia.
