Torsdag var en stor dansk dag i USA, hvor det blev til to sejre på Harrahs Philadelphia i Pennsylvania og en sejr på Plainridge Park i Massachusetts. Og onsdag var der også dansk sejr på en amerikansk bane.
I Philadelphia var det først Peter Rudbecks opdræt, Howlingatthemoon (Cantab Hall) med sin ejer og træner Pat Lachance, der sejrede i 1.10.7a/1609 m – præmie 4.250 dollars. Howlingatthemoon sejrede med 1.25 længder og var spillet til odds 3,90 som tredjefavorit
Der var syvende sejr i år for den 7-årige vallak, og det er nu blevet til 66.875 dollars.
Howlingatthemoon har startet 35 gange og udover de syv sejre, er det blevet til fire anden- og fire tredjepladser. Han har i år forbedret sin rekord til 110.0 ved sejr.
Løbsdagen på Harrahs Philadelphia afsluttedes med sejr til Thomas Lind-Holms opdræt, Hustle Rain (Raja Mirchi), der også er syv år og som Thomas Lind-Holm ejer sammen med Stald H,
Åke Svanstedt træner Hustle Rain, og det var fjerde gang den var til start, og nu kom sejren.

Hustle Rain, der var storfavorit til odds 1,10, bestemte alt undervejs og vandt med 7,75 længder i 1.10.0a/1609 m – præmie 5.750 dollars.
I de fire amerikanske starter har Hustle Ran nu gjort, har han sejret en enkelt gang og opnået to andenpladser og tjent 19.500 dollars,
Så skal vi til Plainridge Park, hvor Mikkel Stub og Vibe Haastrups opdræt, Kazio (Muscle Massive) har startet det meste af løbet.
Efter at have løbet uden sejr siden den 13. august som vandt Kazio torsdag med Kevin Switzer Jr i 1.10.8a/1609m – med en længde til andenhesten. Der var 11.000 dollars i førstepræmie.
Kazio har jo gjort det forrygende i USA og han har nu startet 29 gange, vundet 8 sejre, 6 anden og 3 tredjepladser og tjent 192.740 dollars.
Onsdag varmede Jean Pierre Dubois opdræt, Jigger (Fabulous Wood) op til torsdagens danske sejrsstime, da den vandt på Dayton Raceway i Ohio i 1.11.7a/1609m – præmie 13.000 dollars.
Det var fjerde sejr i år i 12 starter til Jigger, der har tjent 86.400 dollars.
