TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mahony og Rosleff på æresrunder

af | 3. nov 2026 | Nyheder

På Årjäng kunne Paw Mahony vinde for 14. gang i år, mens Victor Rosleff tog sin sejr nummer 66 på Halmstad.

Paw Mahony sad bag amatørtrænede Auditor – en 4-åring efter The Bank, der kunne vinde i 1.14.3a/2140 m – præmie 25.000 SEK.

Det var 14. sejr i 140 starter i år og Paw Mahony er fortsat inde i sin bedste sæson siden 2023, hvor han vandt 18 sejre i 150 starter.

Auditor F med Paw Mahony vinder på Årjäng. Foto Kurt Einevåg

Oktober måned var ingen god måned for Victor Rosleff – han vandt kun en enkelt sejr i Sverige, og det var tilbage til den 9. oktober.

Måske er der nu kommet hul på bylden.

I aftes vandt han på Halmstad med Håsjökometen (Readly Express) -. En 3-åring, der sejrede i 1.15.8/2640 m – præmie 35.000 SEK – den trænes af Ola Karlsson.

66 sejre i 903 starter er det nu blevet til i 2026 for Victor Rosleff, der i fjor havde sin allerbedste sæson nogensinde med 102 sejre.