TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA: Danskejet 3-åring har tjent 630.000 kroner i år uden at vinde!

by | 21. Oct 2026 | Nyheder

Tirsdag var 3-årige Lucchese, der ejes af Lars Berg og Sejthen Racing til start på Cumberland-banen i Kentucky, men igen måtte Greenshoe-sønnen forlade banen uden at have vundet.

Det var start nummer 12 i 2026 or Lucchese, der havde Tim Tetrick i sulkyen.

Lucchese har sæsonen igennem været ramt af høje startnumre, og tirsdagens start i en afdeling af Kentucky Sire Stakes, doteret med en samlet præmiesum på 40.000 dollars, var ingen undtagelse.

Lucchese havde startspor 7 i feltet på syv heste.

Tetrick kørte fra start offensivt med Lucchese og fik spids efter 400 meters kørsel i 1.09-tempo.

Deuce Pop går forbi Lucchese til sejr. Screendump

Lucchese førte undervejs, og det så lovende ud ind i opløbet, men bagfra kom Deuce Pop (Tactical Landing) me4d Todd McCarthy og strøg forbi til sikker sejr i 1.09.8.

Lucchese besatte andenpladsen i 1.10.0 – det gav 10.000 dollars i præmie.

Dermed har Lucchese i år tjent 94.631 dollars – eller 630.000 kroner i 12 starter, der har givet 3 anden- og 1 tredjeplads – to gange har Lucchese løbet 1.09.1

Cumberland-banen, der er Kentuckys nyeste travbane, er 1000 m i omkreds – banen har blot 14 løbsdage, der afvikles omkring weekenderne fra midt i oktober til midt i november – tre-fire løbsdage hver uge.