TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Peter Fog stopper på Ansager, men fortsætter med avlshingstene

by | 20. Oct 2026 | Nyheder

Efter mere end 40 år hos Ansager Hestehospital stopper Peter Fog, og den 10. december holdes der en afskedsreception. Men for Peter Fog bliver ikke et farvel til forretningen med salg af frossen og transportsæd fra internationale tophingste.

Det er Ansager Hestehospital, der er værter for afskedsreceptionen den 10. december og her følger invitationen:

Peter Fog

Vores skattede medarbejder gennem mere end 40 år, Peter Fog, har valgt at gå på pension.

Dette vil vi gerne markere samt give kolleger, klienter og samarbejdspartnere mulighed for at tage afsked med ham.

Vi vil derfor invitere til afskedsreception med lidt mad og drikke torsdag d. 10. december klokken 14.00 til 17.00 på Ansager Hotel.

Med venlig hilsen

Ansager Hestehospital

Alderen har desværre medfødt øget intolerans over for alkohol. Der gøres derfor venligst opmærksom på, at familien Fog ikke længere nyder alkohol.

Umiddelbart kunne det yde som om, at Peter Fog fremover skulle være pensionist på heltid, men det er ikke tilfældet.

Da Peter Fog er bortrejst for øjeblikket, sendte vi spørgsmålet om Peter Fogs fremtid til Jesper Møller Nielsen, Ansager Hestehospital, og fik følgende svar:

Ansager Hestehospital fortsætter som hidtil med alt det praktiske vedrørende reproduktion hos heste.

Inseminering af hopper samt tapning, undersøgelse og frysning af sæd tilbyder vi således helt uændret. Ligeledes forsætter vores EU godkendte sædbank med at lave det praktiske omkring håndtering, opbevaring og udsending af frossen sæd.

Selve agentvirksomheden med at udbyde hingstesæd fra travere overgår derimod til Peter Fog privat. Det bliver derfor ham, der fremad står for aftalerne med hingsteholderne rundt om i verden, ligesom det bliver ham, der kommer til at stå for bookningerne af hopperne til de forskellige hingste.

Så med hensyn til bestilling af frost/transportsæd – så er det business as usual med Peter Fog som kontaktmand.