Efter sejren i The International Trot på Yonkers var Marcus Melander-trænede Super Chapter med Dexter Dunn lørdag aften til start i The Dayton Trotting Derby på Dayton Raceway i Ohio.
Det blev til en ny sikker sejr til Chapter Seven-sønnen Super Chapter, der øgede sin indtjening i år med 125.000 dollars til 1.196.707 dollars – ikke dårligt, når man betænker at hingsten ellers skulle have stået på Hanover Shoe Farm som avlshingst for 10.000 dollars i bedækningstakst!

Nu blev det til start nummer 9 i år og 7. sejr – hjemført i fine 1.08.6 foran Emotion Legacy (Walner) med Scott Zeron i 1.08.8, mens Lexus Kody (Archangel) med Ronnie Wrenn Jr blev nummer tre i 1.09.2.
Hoppeafdelingen tog Warrawee Michelle (Walner) med Åke Svanstedt sig af i 1.09.8 -. Her var der også 125.000 dollars.
Panameras Bourbonista med Ronnie Wrenn Jr sluttede uplaceret i 1.10.8.
