TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Karat CN tilbage i løbene

af | 7. sep 2026 | Nyheder

Efter en løbspause på fem måneder var Peter Falcks Kriteriumvinder, Karat CN med Magnus M. Nielsen tilbage i løbene og startede søndag på Fyens Væddeløbsbane.

Karat CN (Express Bourbon) havde 40 meter tillæg i et handicap med grundlag 1.16.5 og var spillet som favorit til 23:10.

Selv om Karat CN leverede en fin præstation, kom den aldrig ind i afgørelsen, for fra spids præsterede Malou Hammerichs Ten O’Clock med Adam Køhler 1.15.1/2140 m som vinder foran Il Contante med Rene Kjær i 1.14.8.

Karat CN med Magnus M. Nielsen

Karat CN med Magnus M. Nielsen besatte tredjepladsen i 1.14.3/2180 meter.

-Vi var absolut tilfredse med Karat CN, fortæller Magnus M. Nielsen mandag morgen til travservice.

-Hesten var i fuld fart over mål, men vi kunne jo aldrig nå forhestene, der løb alt for hurtigt. Jeg føler, at Karat CN slet ikke var træt, og efter han er kommet hjem han har spist og her til morgen, er han i folden og opfører sig som en plag.

-Næste start bliver med stor sandsynlighed hurtigløbet på Store Pris-dagen i Aalborg – han starter jo med en lille million, så der er ikke mange opgaver til ham, siger Magnus M. Nielsen