TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Courant købte dansk åring for 500.000 Euro

af | 2. sep 2026 | Nyheder

På Arqana-Trot-auktionen i Deauville blev den 1-årige danskregistrerede hingst Opera Royal onsdag eftermiddag solgt for 500.000 Euro – 3.7 mio. DKK til den svenske storstald Courant.

Opera Royal er efter Tactical Landing – Reethi Rah Jet og har dermed samme moder som den dobbelte Prix d’Amerique-vinder of fransk travsports mest vindende hest gennem tiden, Bold Eagle.

Opera Royal er opdrættet af Ecurie Hunter Valley, men var solgt til den store franske hesteejer, Joel Seche, der sendte den på auktionen.

OPera Royal, der solgtes for 500.000 Euro. Auktionsfoto

Reethi Rah Jet (Love You – Hippodomia v Workaholic) havde en kort løbskarriere, hvor hun satte rekord 1.1.0 og tjente 7.990 Euro

Reethi Rah Jet, der er født i 2005, fik sit første føl i 2010, Anantara Jet (Ganymede) 1.14.7 – 102.410 Euro, men året efter kom Bold Eagle som var Europas bedste hest på et tidspunkt – rekord 1.08.4 og en indtjening på 5.124.087 Euro.

Hans helbrødre Cash and Go 1.11.3 – 347.608 Euro og Light My Fire 1.09.8 – 317.955 Euro har begge været heste over middel – en fjerde broder er Duke Jet (Sam Bourbon) 1.14.9 – 46.140 Euro og så er der den 3-årige Nijinski, der endnu er ustartet.

De øvrige afkom efter Reethi Rah Jet (minus Royal Opera) har været hopper.

Se video af auktionssiden på Opera Royal med video – – klik her